Et søk på nettet viser at svært få politikere bedriver personlig publisering ved hjelp av weblog. I Norden er Poul Nyrup Rasmussen (født 1943!) en pioner med sin weblog påbegynt mars 2003. I USA står  Howard Dean bak Blog for America , en weblogg som, til tross for sin panegyriske stil, ikke hjalp ham i kampen mot John Kerry.

Bør norske politikere følge etter? Det spørs hva de ønsker. Blogging gir en mulighet for nærhet til velgerne som tradisjonelle fora ikke gir. Heri ligger også utfordringen, ettersom et innlegg, uansett hvor upretensiøst det fremstår, er en offentlig ytring så god som noen. Politikeren må altså veie for og imot.

I dag er informasjonen blitt så profesjonalisert. Ingen ting ”går ut” uten at informasjonskonsulenter eller politiske rådgivere har korrigert det. Det skaper ensretting og skjuler mennesket bak politikeren. Bloggingen kan være politikerens eget grep for å motvirke dette. Hvis da ikke de samme konsulenter redigerer bloggen.

Den tradisjonelle hjemmesiden gir jo også en liknende muligheter, men er mer innsatskrevende. Mest omstridt er kanskje FrP-politikeren John Arntsens Tåkeposten , som med sin frivillige og ufrivillige komikk på synliggjør nettopp mennesket bak politikeren, på godt og på vondt.

Poul Nyrup Rasmussen evner på en utmerket måte å veve sitt verdisyn i beskrivelsen hverdagslige hendelser i sin weblog. Som han skriver 21. mars 2003:
”Lukas og jeg tager ud og ser på byen - midt i regn og blæst - men inde bag bilrudernes beskyttende udsigt. Vi skal ned til vandet i havnen - og der er ikke et øje så langt øjet rækker, bortset fra den lille havfrue. Men masser af nyopførte dyre huse til kontorer og boliger - med en husleje for de får. Pænt? Smukt? Stilrent? Ikke det hele - man savner en stilsikker håndfast langtidsplanlægning fra myndighedernes side.Jeg ser på lille Lukas og mener at spore, at den 2½ årige har sympati for mine tanker - eller nyder han bare turen? Det er et fint fællesskab med den lille dreng.”